Vedligehold af møbler

 

Man skal ikke være bange for at ødelægge vores borde, vores produkter er lavet til at blive brugt. Det er massive træsorter og fedtpletter, ridser, ringe fra glas kan sagtens komme af.

 

Bordpladebehandling

Bordpladerne er behandlet fra værkstedet af, men med tiden skal man pleje sit bord, ligesom med så mange andre ting, skal træ vedligeholdes. Bordet vil blive slidt med tiden, men er man god til at vedligeholde, så bliver det meget nemt at holde bordet sundt og raskt i mange mange år.

Hvis uheldet er ude og du har fået ridset eller på anden måde fået gjort skade på bordet, så er der hjælp at hente. Hvis det er et større uheld som slået flig af enten bord eller møbler, så ring til os og vi finder en løsning.

Ved køb af bord eller møbler er der vedlagt slibeklods, slibepapir, klud og olie.

#howto 

Letslib bordet i rotationer så du får ridset bordet let op, der skal ikke slibes i bund. Tør støvet væk med en fugtig klud og derefter påføres olien på bordet i et godt lag, alt skal dækkes til. Lad olien ligge i 30 min og tør herefter olien af med et tørt viskestykke ( brug et viskestykke du ikke skal bruge igen, da det skal smides ud bagefter). Poler stille og roligt olien ind i bordet til der ikke længere er overskydende olie og striber fra olien.